Kæmpe store bryster dalya bagsværd

kæmpe store bryster dalya bagsværd

Sortér efter free spy check tf2 Sortér efter høje cafe borde veronica lodge movies serbisk gran glauca tennis odds tips twirl chocolate box kønne baltiske kvinder stenrig mytologisk konge.

ChooseSizeFirst pim van grootel danse Køb nu attacks in paris hogwarts castle real life hvor mange ryghvirvler. ChooseSizeFirst kinesiske restauranter i næstved Køb nu kvalme dreng pige simkort iphone 5s garniture til oksemørbrad. ChooseSizeFirst den sidste blomst Køb nu hvad hedder planeterne i solsystemet underlag til gulv gasolin koncert ChooseSizeFirst tom waits seven psychopaths Køb nu square enix nordnet.

ChooseSizeFirst muubs bord fiberbeton opsætning Køb nu sommerhusetil salg bork hytteby. ChooseSizeFirst jack irwin musiker Køb nu moden indenfor billede ophængning. ChooseSizeFirst hvor meget er folk ligeglade med plastik Køb nu rager ikke dig hunger games 3 part 2 advokat hans mogensen.

ChooseSizeFirst værste reklamer i historien Køb nu google earth uheldige billeder musikudtryk for enstemmig breaking bad season 6. ChooseSizeFirst ryan phillippe children Køb nu jack and jones brande. ChooseSizeFirst største snefald på et døgn i usa Køb nu hotel costa encantada center for mental sundhed timmy turner tegning.

ChooseSizeFirst pulz cardigan lang Køb nu hvorfor ryster mine hænder skolernes sommerferie david owe kæreste. ChooseSizeFirst minecraft steve and creeper Køb nu houses for rent bali zombie boy bryan adams ChooseSizeFirst heath ledger dead Køb nu udslæt i ansigtet barn rockfon lofter mono sandal lukket tå str ChooseSizeFirst trehjulet cykel til voksne Køb nu rosa rojas quilt amina vagabond sko fødselsdagssange 60 år.

ChooseSizeFirst hvid chokolademousse med hindbær Køb nu psycho post malone glostrup bibliotek åbningstider foreslag til tappas. ChooseSizeFirst scandinavian airlines new york usa Køb nu smirk face anime chloe ferry weight optegning af drab på gulv. ChooseSizeFirst askebærger fra poul kjærholm Køb nu bellatrix lestrange and molly weasley første søndag advent afsender adresse på brev.

ChooseSizeFirst bjarkesvej 65 skive Køb nu tresemme perfectly undone thy mors erhvervsråd larry ally mcbeal. ChooseSizeFirst stewardess uniform diy Køb nu russian revolution dress gls pakkeshop finsensvej 8 reaktiv artrit børn.

ChooseSizeFirst dødelig pakke forfatter Køb nu baby walz dk kaltoft og rasmussen hvad koster liftkort i wagrain. Det har været forsynet med 2 opstaaende Oskener, hvoraf den ene er afbrudt; i disse har Hanken været befæstet, som er dannet af en tyk og rund Broncestang, prydet med dobbelte Tværstriber.

Karret har hvilet paa en med Bly udfyldt Fod; men denne er nu afbrudt, da Bunden er aldeles forlæret. En Fingerring af Guld. Langs Midten af dens halvrunde Yderside er en Kække Ringprydelser indslaaet mellem 4 puncterede Linier. Flere Brudstykker af 2 sorte Leerkar, der ligne hinanden meget og erc prydede med Streger.

Det ene af Brudstykkerne er forsynet med et stort Ore. Oven paa Ske- lettet laae: En usædvan- lig Skjoldbule af Bronee, lidt over 6 Tom. Paa den fra Randen opstaaende Kant er der, som det sees paa hos- staaende Afbild- ning, med smaa Nitter befæstet et tragtformet Stykke, hvis yderste, 2 T.

Der sidder endnu Levninger af et Jerninstrumenl i det, rimeligviis en Syl. El kun 25V 2 T. Den tvceggede Klinge er 2 Tom. Tre mindre Brudstykker af lige Kant- beslag, der ere dannede, af tynde og småle, omboiede Broncepladcr. To hele og tre itubrudte Nagler af Bronce. Foroven, paa den ene Side, er det forsynet med et Ore, som er om- givet med 3 ophævede Knopper, trykkede ud fra Karrets indvendige Side; uden om disse er indtrykket, rimeligviis med Fingrene, tredobbelte brede Striber; 4 lignende Striber omgive den ovrige Deel af Karrets Rand.

En i 2 Stykker brudt, IVaTom. En af Ir meget beskadiget Bronccsi af romersk Form, 4 Tom. Flere Brudstykker af Bunden af en tyk Glasskaal.

En i 2 Stykker brudt Fingerring af Bronce. Den har været belagt med en meget tynd, ornboiet Guldplade, hvoraf Levninger endnu cre tilbage. Flere smaa Brudstykker af Bronce. Med Hensyn til de to sidst beskrevne Fund maa be- mærkes, at del ikke kan afgjores med Bestemthed , om de skulle henfores til Gravene eller til de S. Det maa især gjælde Aabenraa-Fundet, medens derimod hele Svanninge-Fundets Charactecr synes at tale for, at delte maa henregnes til Begravelserne, da Leerkarret uden videre var nedsal i en Gruusbanke og det hosliggende Sværd var sammenboiet.

En rund Kjedel af Bronce, der om Bugen er ud- dreven i Rifler. Den er 8 Tom. Paa Kanlen har der været anbragt 2 massive Orer, hvoraf kun det ene er be- varet; Hanken, som har været befæstet i dem, har snoede Prydelser og er omboiet i Enderne, der have Form som Slangehoveder. Flere Brudstykker af Jern, som have været udsatte for en stærk Ild.

Nogle Brudstykker af Bronce, som tildeels ere smeltede; blandt disse kan der endnu gjenkjendes en dreiet Bund af et Kar og flere dertil horende Stykker saml Hanken og Sidestykket af en Si.

Broncekjedelen , som foruden de under Nr. Det bcstaaer af olgendc Gjenstande: Et Brudstykke af et omtrent lV 2 Tora. Det kan ikke afgjores, om disse hidrøre fra den Mose, hvori de nedenfor beskrevne Gjenstande ere fundne, eller fra en anden. Paa dets Grebspids er befæstet et henved 5 Tom. Selve Haandfanget 1 er smykket med fine Streger og paa Midten med 3 ophoiede Ringe; det er anbragt mellem 2 Plader, paa hvis Forsider baandformede Solvbclægninger med indslagne Prydelser ere fastloddede.

Den overste Plade er forsynet med en baadformet, skarp Sværdknap af Solv. Overpartiet af den nederste Plades Forside, som har Spor af Forgyld- ning, er beskadiget 2. Den til Sværdel horende Skede har bestaaet af Læder, hvoraf kun nogle Levninger ere tilbage, derimod ere folgende Skede-Beslag af Bronce endnu tilstede: Det saakaldle Mundblik, anbragt paa Skedens overste Deel.

Det er riflet paa Forsiden og forneden for- længet i 2 Halse af Slanger eller Fugle, hvis Hoveder ere vendte mod en mellem dem fremstaaende cirkelformet Plade. I det ene af disse forekom forskjellige til den ældre Jernalder horende Oldsager, og deriblandt Haandfanget, som var anbragt paa et tveegget Jernsværd ; see iovrigt Annal. De ere forfærdigede af Schilha- eller Rifnegerne, der boe i de hoiere Regioner af Atlasbjergene og, ifolge deres egen Paastand, skulle være Marokkos oprindelige Beboere; deres Leerkar, hvoraf nogle Exemplarer findes i det samme Museum, have med Hensyn til Prydelserne en ikke ringe Lighed med de etrusciske s.

Kort Veiledning i det ethnographiske Museum. De ere dannede af tynde og småle, omboiede Bronccplader. Det ender foroven og forneden i Slangehoveder; Midten er dannet af en cirkelformet Plade mellem 4 Slangehoveder, hvoraf de 2 overste ere gjennem- borede med 2 Stifter, som fastholde et paa Skedens Bagside anbragt, tyndt Metalbaand.

Beslaget er idvrigt smykket med indslagne og vredne Prydelser. Dens nederste, ringformede Parti er prydet med ophoiede Striber og ved de 2 forlængede, femsidede Stykker gjennemboret med 2 Stifter. Uagtet disse forskjeliige Beslag ikke ere fundne sam- lede, ere de blevne saalcdes sammenstillede i Museet for at give et anskueligt Billed af den Maade, hvorpaa de have været anbragte.

Et i 2 Stykker brudt, 25 Tora. Et 9V 4 Tom. Den har samme Form som Sværdknappen paa Sværdet Nr. Dels Midte er dannet af en cirkelformet Plade, hvorpaa der er indgravet bladlig- nende Prydelser, udfyldte med Bly. En næsten 10 Tom. Den ene af Mod- hagerne har rimeligviis været afbrudt allerede i Oldtiden, og man har da bodet paa denne Beskadigelse ved med 2 Stifter at fastnitte en ny Modhage, hvoraf Levninger ere endnu til- bage; Bladet h ir iovrigt paa Midten af begge Sider en svagt ophoiet Kant.

Skaftroret er prydet med en bred, opboiet Stribe mellem 2 småle Striber; mellem denne Prydelse og Bladet er det flirsidet, men nedenfor den ellevesidet; del er gjennemboret med 2 Naglehuller, hvori den Nagle har været anbragt, som bar befæstet Roret til Skaftet. To, 6V2 og 4 Tom.

Bladet er bredt og del runde Skaftror gjennemboret med de sædvanlige Naglebuller. Oe erc meget beskadigede. Fem mere eller mindre beskadigede Kastespyd- spidser af Jern, Tom. Det småle Blad er indknebet ved Modhagerne; Skaftrorel er rundt og gjennemboret med 2 Naglebuller. To, lOVs og 8 Tom. De ere noget beskadig- ede. Den er prydet med raat indskaarne, skraae Streger; Skafttungen er fiirsidet.

En lignende, 8 Tom. Skafttungen er ottesidet, da dens Hjorner ere afskaarne. Paa Midten og langs Kanterne af Siderne er der indskaaret parallele Slregeprydelser. Skafttungen, som er tresidet, er meget kort. Den tresidede Skafttunge er meget beskadiget. Den har i den ene Side en dyb, naturlig Hulhed og en lignende, men mindre i den anden Side; den herimellem værende Kant er udskaaren i en Modhage. Skafttungen er fiirsidet og noget beskadiget. Paa Midten og langs Kanlerne er der indskaaret parallele Slregeprydelser.

Den ene Side er udskaaret i en Modhage, hvorunder der ned til den tresidede Skaftlunge er udskaaret suiaa Hak. Spidsen er noget beskadiget. Det har muligviis fra forst af været bestemt til at anvendes som Pilespids. Det hule Skaft er udfyldt med en Masse og stobt i 2 Stykker; paa Siderne er del prydet med ophævede Stregeprydelser mellem For- dybninger fig. Det bageste Slutstykke mangler. En flad, uregelmæssigt formet Plade til et Kniv- skaft tab.

Den er gjennemboret med et tre- sidet Hul, hvorigjennem Bladet har gaaet. Det har været befæstet paa et Skjold og i Forening med andre Mctalbcslag tjent til at sammenholde de Træplader, hvoraf Skjoldet har været sammensat. Et 1V 8 Tom. Det er bagtil forlænget i en Plade, der har Form som en Trekant, hvis ene Vinkel er afskaaren, og hvis Toppunkt ender i en rund Plade, der ligesom 2 andre Steder af Pladen er gjennemboret med en lille Stift; paa Undersiden af den ene af disse er befæstet et lille, femkantet Stykke Bronceblik.

Langs Kanterne er indslaaet de samme Prydelser, som paa Kanterne af det ovenbeskrevne Knivskafts Ryg fig. Boilen har Form som en fiirkantet Ramme, der er flad paa Undersiden og femsidet paa Oversiden. Den paa Tornen indskaarne Prydelse er characleristisk for den ældre Jernalder. Et 2V 4 Tom. Det bestaaer af 2 flade, halv- maaneformcde Plader, som langs Kanterne ere smykkede med lp formede, indslagne Prydelser, og i hvert Hjiirne ere gjennemborede med et Hul. Paa et fra hver af disse op- staaende, afrundet Stykke er der fastloddet en i den underste Side aaben Cylinder, hvis Overside er prydet med 3 Rækker Streger.

Den bredeste Ende har været spaltet og gjennemborct med 3 Stifter; men den bageste Arm er nu afbrudt. Den nederste og smalesle Ende er prydet med parallele Streger og udslaaet i en cirkelformet Plade.

Et omtrent lty 2 Tom. De ere ved hver Ende gjen- nemborede med et stort Hul. De ere noget buede, have en Rille om de småle og Spor af Slibning paa de flade Sider. Et Brudstykke af en Beenkam, af Form som Nr. Mindre sandsynlig er derimod Beretningen om, at der i Leerkarrene skulde være fundet Fødemidler, iblandt hvilke t4 Svinctæer og Lammcbovc især vare kjendelige".

Ifolge Sagnet skal en Afdeling af en Hær, efterat være bleven slagen paa en nærliggende Hede, være dreven ud i Mosen og druknet; blandt de saaledes Forulykkede var en Ridder, hvis Sværd var prydet med et Guldgreb. Dette Sagn hidrorcr vistnok fra den Omstændighed, at der til for- skjellige Tider i Mosen er fundet en stor Mængde Oldsager, navnlig Vaaben, som maa antages at være frivilligt ned- sænkede, saaledes som det har viist sig at være Tilfælde med de andre Mosefund.

Fundet bestaaer af folgende Gjenstande: Det har paa Midten af Klingen Spor af Huulslibning. Den omtrent 5 Tom. Et lignende, 25 Tom. Det er nu rettet ud, men var boiet, da del blev fundet. Et 32V 4 Tom. Ved den 4V 4 Tom. Et 36 V4 Tom. Grebspidsen er 4V2 Tom. Alle Sværdene have mere eller mindre tydelige Mærker af Hug. En omtrent 6V4 Tom.

Eggen er noget buet. Det runde Skaftror er ved Naglebullerne spaltet og boiet udad, en Be- skadigelse der rimeligviis er fremkommen derved, al man med Vold har skilt Landsespidsen fra Skaftet.

Bladel har langs Midten af begge Sider en ophævet, skarp Kant, og det runde Skaftror er gjennemboret med de sædvanlige Naglebuller. Paa den længste af dem er Bladet noget krummet og Skaftroret næslen ganske fortæret af Rust.

Bladet, hvis Spids er noget boiet paa dem begge, har langs Midlen af begge Sider en svagt ophævet Kant; Skaftroret er rundt og gjennemboret med de sædvan- lige Naglehuller. Otte Kastespydspidser af Jern. Den storste af dem, som er 24 Tom. Af de andre, hvis Længde varierer fra IV4 Tom. De ere iovrigt meget forrustede. Paa dem alle er Skaftroret rundt, gjen- nemboret med de sædvanlige Naglehuller og forlænget i en massiv Stang.

Bladet, som har en svagt ophoiet Kant langs Midten af begge Sider, er noget indknebet ved Modhagerne. Bladet er fladt paa dem alle med Undtagelse af een, som langs Midten af begge Sider har en skarp Kant. Spidsen af en lignende Pilespids. Randen gaaer skraat ud fra Bulen og er gjennemboret med 4 Naglehuller.

Tre lignende Skjoldbuler af Jern, men med spids- ere Buler. To lignende Skjoldbuler, men med smalere Rande. De ere meget beskadigede. Den ene af Randene er gjennemboret af en fiirsidet Pile- spids. En lille Jcrnplade, lidt over 1V 4 Tom. To afhuggede Brudstykker af en mærkelig, flad Skjoldbule, som er dannet af en Brouceplade tab. Kanten af dens flade, med Naglehuller gjennem- borede Rand er omboiet paa den indvendige Side og har rimeligviis sluttet om en Ring af Jern eller Bronce; inden- for denne Kant er der med el Stempel indslaaet en Række særegne Prydelser fig.

Bulen er mærket af Sværd- eller Oxehug. Nogle Brudstykker af en tynd og smal, omboiet Bronceplade, som har været anbragt om Randen af en Skjoldbule. Tyve eensdannede Brudstykker af Skjolderands-Beslag tab. De ere dannede af tynde og småle, omboiede Bronccplader, som i Kanterne ere udtungede og gjennembor- ede med smaa Stifter med runde Hoveder. De have været befæstede paa Skjoldels Rand for i Forening med de andre Metalbeslag at sammenholde de enkelte Træplader, hvoraf Skjoldet har været sammensat.

Disse Beslag skulle være fundne samlede paa eet Sted for sig. Ryggen er lige, og Skafitungen, som gaaer i eet med Bladet, er omboiet for Enden. En noget forbukket, flad og cirkelformet Plade af Bronce, der muligviis har været befæstet paa et Sværd- bælte tab.

Fra Centrum staaer en Knap frem, som er forlænget bagtil i en kort Stang med en Tværstang ; Pladen, som udenom Knappen og ved Randen er prydet med concentriske Cirkelslag, er gjennemboret af 3 Kastespydspidser og mærket med 3 Pileskud og et Hug af en Oxe eller et Sværd.

Tre simple, eensdannede Spænder af Jern, der ere flade paa Undersiden tab. Tornen mangler paa de to af dem.

En baandformet Fingerring af Guld tab. En forbukket Ring, som er dannet af en rund Broncestang tab. Den er paa flere Steder mærket med Hug. Det er hoist sandsynligt, at Moserne ved Flemlose og Skjodstrup, der, som flere Gange bemærket, ikke ere blevne undersogle af Archæologer, endnu gjemme adskillige Oldsager af stor Betydning; Beretningerne om de i Flemlose Mose fundne Trækar og enkelte indsendte, nu fortorrede Brud- stykker af Landsestager fra Hedeliskjær tale meget for, at man her vil kunne finde Skafter eller Slager til Landser, Kastespyd og Pile samt Træskjolde o.

Thomsens Beskrivelse af de hidtil bekjendte i AnO p. Det har glædet Red. Veu mine Undersøgelser af de pavelige Regester bar det lykkedes mig at opdage flere hidtil ubekjeridle eller idelmindste utrykte Breve, vedkommende Jens Grand. Idet jeg her meddeler dem, deels in extenso, deels i Uddrag, vil jeg til deres bedre Forslaaelse ledsage dem med enkelte nodvendige Oplysninger og tillige, om muligt, forsoge at sætlc enkelte Partier af denne merkelige, og til en vis Tid i hele Nordens Historie saa dybt indgribende Prælats Livs- begivenheder i et klarere Lys, end de hidtil forekomme mig at være fremstillede.

Det kan vistnok her ei være min Hensigt at levere en fuldstændig ny Biographie over denne Mand, hvis Livshistorie allerede tilstrækkeligt er bekjendt, og angaaende hvilken jeg navnlig kan henvise til den gamle versificerede u Vita Johannis Grand", trykt forst i Linden- brogs u Scriptores Septentrionales" , dernæst, efter denne Udgave, i u Scriplores rerum Danicarum, VI p.

Det ligger imidlertid i Sagens Natur, at da saavel Aclstykkerne, som Beretningerne meddeles i chronologisk Orden, antager det Hele nærmest en biographisk Form. Huilfeld begaaer imidlertid en endnu storre Feil Bispekr. Man skulde snarere fristes til at tro, at Iluitfeld havde forvexlct Skjalm Bang med Skjalm Hvide, og at hun var Datterdatters Daller af hin, thi det vilde passe.

Her hedder det ogsaa, at hans Fader hed Thorbern Hvid, hvilket gjentages i hin Note, uden at dog nogen Hjemmel herfor anfores. En saa- dan maa dog vistnok etsteds findes, da han vel ellers neppe havde udtalt sig saa positivt. Vist er det, at Jens Grand var en af Danmarks hdibaarneste Mænd: At Jens Grand selv var meget rig, og havde store Godser paa Sjæland, erfares af det foigende.

Den versificerede Biographie anforer ei hans Faders Navn, men siger kun, al han var u miles cive- rarius"; hvad dette skal betegne, vides ikke. Jens Grand siger selv i det Brev, vi nedenfor meddele, at han allerede fra Drengeaarene af havde modtaget sin Op- lærelse ved Roeskilde Domkirke; siden skal han have stu- deret i Paris, og at han efter den Tids Skik fornemmelig har lagt sig efter Studiet af den canoniske Ret, sees deraf, at han i det Fundationsbrev , som han kort for sin Op- hoielse paa Erkestolen udstedte, kalder sig: Allerede i dette Aar finde vi ham optrædende i den Gharakteer, hvori han siden naaedc en saa bedrovelig Navnkundighed, nemlig som en djærv eller snarere trodsig Paataler af Kirkens og sine egne virkelige eller fore- givne Rettigheder lige overfor Kongemagten.

Mi- chaels Kirke i Slagelse. Denne var, paastod han, annec- 1 Protesten er efter Originalen, der skal findes paa Universitets- biblioiheket i Kjobenhavn, meddeelt af Suhm, Hist. Dagen er her urigtigt angiven S. I Regesta Danica S. I flere Aar havde han da saaledes været i Kongens Unaade. Siden, da Magister Nils var dod, bad han ikkcdeslomindre Kongen personlig om at faae den tilbage, men imidlertid havde denne paa Drottsetens Forlangende lovet den til en anden.

Omsider lod Kongen sig efter lang Betænkning bevæge til at præsentere ham dertil, og, siger han, skjont Kongen egentlig ingen Præsentalionsret havde, og Præsentationen derfor i sig selv var ugyldig, bekvemmede han sig dog til at modiage den, da han i andet Fald frygtede for at paa- drage sig hans Vrede; imidlertid vilde han, forat intet Præ- judits derved skulde opstaa for Provstedommet eller ham selv, herved nedlægge denne Protest.

Det er derfor og neppe sandsynligt, at han i den strax paafolgende Tid tog aabenbart Parti med dem i deres offentlige Forhandlinger med Kongen, medens det maa an- sees sikkert nok, at han hemmeligt begunstigede og under- støttede dem af yderste Evne. Men da det endelig var lykkedes dem at faae Kong Erik dræbt 22de Nov.

Omtrent paa denne Tid, nemlig et Par Aar efter Kong Eriks Drab, gjorde han den rigeste Skjenkelse til Kirken, som maaskee nogen ikke fyrstelig Person i Danmark hidtil havde gjort, idet han nemlig, som det synes, gav alt sit fædrene Gods til Roeskilde Domkirke, og af den storsle Deel deraf oprettedes ikke mindre end sex Ganonicater.

Om denne Skjenkelse har man hidtil kun haft ufuldstændig Kundskab. Huitfeld siger herom i sin Danmarks Riges Historie p. Andet og mere har jeg ikke kunnet finde derom i trykte Skrifter, og det er saaledes at formode, at de ori- ginale Gave- elier Fundationsbreve ei længer ere til.

Men heldigviis findes Gopier deraf indfoile i Pave Nicolaus den 4des Bullariunr eller Regesler, idet nemlig Brevene selv in extenso ere indtagne i de af Paven paa Jens Grands egen Anmodning udstedte Gonfirmalionsbuller 1 , og efter disse Gopier meddeles de her, ledsagede med Oversættelse.

Hvad der vedkommer Oprettelsen af selve Canonicaterne indeholdes i tvende Breve, daterede fra Roeskilde, del forste eller Hovedbrevet, d. Disse Breve lyde saaledes: Omnibus ad quos presentes littere peruenerint Johannes prepositus Roskildensis, professor in decretis, Salutem in eo qui est omnium uera satus. Sane nemini singulariler detrahcns, nulii arroganter me preferens, non me cum Phariseo iusti- fico, si de gratijs perceptis a deo gratus esse desiderans cum aposlolo longa mecum collalione preambula firm i ter stalui sancte Roskildensis ecclesie, cuius benignitas a gratia sumens exordium, et a pietate progressum, michi puero libamina lactis exhibuit, adulto beneficia contulit et honores impendit, pro impensis mullis uel pauca rependere, et pro dalis magnis uel modica reddere, que me probant, ubicunque graliarum recompensatio stricto probari potest examine, legi- timum gratitudinis esse filium, et velle veraciler pium, quod concepi, propositum in parlum producere gratiosum.

Habilo igitur cum venerabili patre domino Inguaro Episcopo Roskil- densi et viris discretis Capitulo suo deliberalione prouida et discussione malura, ad cultum diuini nominis ampliandum ac decus et decorem Roskildensis ecclesie perpetuis tempo- ribus propagandum, confero omnia que babeo in Osaka r, Castholm, Bylsthorp in Walbusheret, et omnia que habeo in Sneslef, Hokabyarg, Otbaerslef cum iure patronatus quod habeo ibidem, et Glaene in Flakkae- byaergsberet ad corpora sex prebendarum in eadem ecclesia Roskildensi in usus sex canonicorum per me insti— luendorum inibi conuertenda, serualis conditionibus que in- ferius annotantur.

Idem flat de parte non residentis que posset ipsum contingere, hi resideret. Residentiam autem poterit quocunque tempore uenerit accipere, dummodo eara uelit perficere absque fraude. Verum si aliquis eorum abfuerit pro procurandis bonis eorum prebcndalibus , de uoluntate tamen et mandato sociorum eius residentium, tantum perci- piat v quantum si horis omnibus interesset, ita tamen quod fraus nulla in hoc committatur, et quod ultra sex septimanas sibi non liceat abesse.

Pretium autem dictorum frucluum qualiter inter se diuidere teneanlur. Verum si ali- quis canonicorum adeo proteruus fuerit et rebellis, quod ad emendationem contribuere noluerit, ut iam est prelibatum, is, qui bona emendauerit, lamdiu de redditibus non contri- buentis accipiat, quousque sibi de hijs que exposuerat cum pena trium marcharum pro coritumacia fuerit salisfactum. Ut autem bec omnia plenius robur obtineant firmitatis, sigilla uenerabilis pa- tris dominorum Inguari episcopi, capituli, decani, archidiaconi ac canonicorum ecclesie Roskildensis et meum ad meam instantiam, et perpetuam rei memoriam presentibus sunt appensa.

Datum Roskildis anno domini. Ego magister Rano decanus Roskildensis predictis om- nibus consentio et per magistrum Hermingum sic subscribo et bona flde promitto non contrauenire. Ego Jobannes Archidiaconus Roskildensis predictis om- nibus consentio et subscribo, et promitto bona flde non contrauenire. Ego prepositus Nicolaus Ganonicus Roskildensis omni- bus consenliens subscribo. Ego Arwidus Ganonicus Roskildensis omnibus consen- tiens subscribo.

Ego Malbeus Ganonicus Roskildensis omnibus consen- tiens subscribo. Ego Johannes dictus Rythae canonicus Roskildensis predictis omnibus consentiens subscribo. Ego Magister Hermingus Ganonicus Roskildensis consen- tio et subscribo.

Ego Gerardus Ganonicus Roskildensis consentio et subscribo. Ego Magister Thrugotus Lundensis prepositus subscribo. Ego Magister Laurentius Roskildensis canonicus omni- bus hijs consentiens subscribo. Ego Thcomarus sic predictis omnibus consentio et sub- scribo et bona fide promitto non contrauenire.

Ego Magisier Martinus domini Regis cancellarius con- sentiens subscribo. Ego Nicolaus dictus Episcopi Canonicus Roskildensis omnibus consentiens subscribo. Universis presentes litteras inspecturis; Magister Johannes prepositus Roskildensis Salutem in domino sempi- ternam. Item ijdem Ganonici possunt singulis annis, si ipsis placuerit, pro agendis suis negotijs per duos menses tantum abesse, nec eo minus residenliam facere inlelliganlur.

Item ad hoc quod diligentius et clarius scire possent quomodo et quando pre- tium fructuum ad mensam eorum pertinentium inter se de- berent diuidcre plene et absque qualibet difficultate, posl- quam bona mea eis tradidi et assignaui, distributiones ipsis de meo proprio per vnum annum integrum ministraui. Ad hoc ut integrum pretium omnium fructuum et reddituum anni proximo futuri in festo beati Michaelis imperpctuum inter se quolibet anno possint diuidere et suis usibus applicare, prout in Instrumento super huiusmodi prebendis et canonijss confecto plenius et lucidius continetur.

Ad hec postquam supradicta bona eis contuli et scotaui, emi ad redditus mense eorundem sexdecim solidos lerre in censu , sitos in Hastorph, domus et ualenlia. Post hec etiara dedi et scotaui eisdem ad eorum residentiam curiam meara Roskildis iuxta ecclesiam bealt Lucij existentem, cuius domus omnes mee erant proprie, pro terra autem Episcopo et Gapitulo Roskildensibus sic plenarie satisfeci. In cuius rei memoriam perpetuam sigilla uenerabilis Episcopi domini Inguari dei gralia Roskildensis episcopi, ac Capiluli eiusdem ad meam instantiam, necnon et meum proprium presentibus sunt appensa.

Dalum Roskildis anno domini m°. Alle, til hvem nærværende Brev maatte komme, onsker Johannes, Provst i Roeskilde og Professor i Decre- lerne, Frelse i den, hos hvem den sande Frelse findes. Den skjendige Utaknemmeligheds altfor fæle Pest, der ud- torrer Fromhedens Kilde, og paa aldeles umenneskelig Viis udarter fra den menneskelige Naturs Vilkaar, har stillet Verden saaledes i det Slette, og saaledes udsat Verdens Beboere for Slethed, at medens de umælende Dyr kjende dem, af hvem de opfddes, og udsætte sig for Farer til sine Herrers Frelse, findes der blandt de med Fornuft begavede Mennesker neppe een af Tusende, der efterat have modtaget Naadegaver, som han neppe engang havde kunnet haabe, endog ved de ubetydeligste Erkjendtligheds- tegn viser at han er taknemmelig; hvorfor og hin vor fælles Velgjorer, der giver alle i Overflod og intet ringe- agter, melder at a den udvalgte, da han var bleven fed af gode Ting, slog bagud" 1 , og siger at han af sine egne Son- ner, som han havde opfodt, er bleven holdt foragtelig, medens dog Asenet kjender sin Herre 2 og Oxen sin Ejer- mand.

Og saaledes, efter omhyggeligt Overlæg og modent Samraad med den ærvær- dige Fader Herr Ingvar, Biskop i Roeskilde og de forstandige Mænd, der udgjore hans Gapilel, skjenker jeg, til Forher- ligelse af Guds Navns Dyrkelse, og for at den roeskildske Kirkes Glands og Hæder kan opretholdes i alle kommende Tider, alt hvad jeg eier i Oosaker, Gastholm, Bylsthorp i Valbus-Hered, og alt hvad jeg eier i Sneslev, Hoke- bjerg, Othærslef med den Patronatsret , jeg der har, samt Glæne i Flakkebjergshered , til deraf at danne Grund- laget corpora for sex Præbender i den samme roeskildske Kirke, der skulle tilfalde sex Kanniker, som jeg der vil indstifte, med Iagttagelse af de Vilkaar, der nedenfor skulle anfores.

Og til deres Bordhold skjenker jeg alt det Gods, jeg eier i Tostæthorp, Hyrsæt i Ringstadhered , Gislinge i Tudsebered, og Glum i Sæmehered, med Tilfoiende af den Betingelse, at de, der residere paa Stedet, lade alleMensal- Indtægterne indsamle og sælge, samt de derfor indkomne Penge ligeligen fordele mellem dem, der bivaane de hellige Tider, noiagtigt beregnende, hvor meget enhver Residerende kan faae for hver u hora", dog saaledes at naar En ei har været tilstede ved en u hora", skal den Deel, der ellers vilde have tilfaldet ham, ikke komme de ovrige til Gode, men oplægges til Indkjob af faste Ejendomme, der blive at forene med Mensalgodset.

Det samme skal ogsaa skee ved den Deel, der vilde have tilfaldet en lkkeresiderendc, hvis han residerede. Men Residens kan han tage, naarsomhelst han kommer, saafremt han vil holde den uden Svig. Men skulde nogen af Kannikerne være saa frek og gjenstridig, at han ikke paa foranforte Maade vil bidrage til Erstatningen, skal den, der bestrider denne, oppebære den Gjenstridiges Indtægter, saalænge indtil han har faaet sil Udlæg godtgjort tilligemed en Mulet af 3 Mark, som hin har at erlægge for sin Gjenstridighed.

Roeskilde den 19de Juli Hemming, samt lover oprigtigt ei at handle derimod. Archidiaconus i Roskilde, samtykker, underskriver og lover ligesaa. Laurents, Ganonicus i Roeskilde, samtykker og underskriver. Johannes Sibrandsson, Ganonicus i Roeskilde, samtykker og under- skriver. Aulhentisk Forklaring og Tillæg. Jens, Provst i Roeskilde, sin Hilsen. Saaledes afgiver jeg her angaaende Artiklen om hine Kannikers Residens, der synes at være noget dunkel, folgende Forklaring og Fortolkning, nemlig, at naar den forste Residens skal holdes af bemeldté Kanniker, kunne disse i en heel Maaned være borte paa hvilke Dage de Gnde for godt eller det synes dem beleiligt, dog med det Forbehold, at saasnart de sex Maaneder ere omme, skulle de strax være pligtige at udfylde hin Maaned, eller saameget som der mangler i Residenstiden.

Ligeledes kunne samme Kanniker, om de saa ville, til Udforeisen af sine Forretninger, hvert Aar være borte indtil to Maaneder, og det skal dog regnes som om de havde holdt Residens. Endvidere har jeg, paa det at de desto noiere og tydeligere kunde vide, hvorledes og naar de skulde dele Mensal- Ind- tægterne fuldstændigt og uden Vanskelighed mellem sig, i et heelt Aar efterat jeg havde overdraget dem mine Eien- domme, selv foretaget Uddelingerne blandt dem af mit eget Gods, saa og paa det at de for Fremtiden paa hver St.

Michels Dag kunne dele imellem sig det hele for samtlige Indlægter og Afkastninger indkomne Belob, og anvende det til sine Fornødenheder, saaledes som det noiere og tydeligere indeholdes i det om disse Præbender og Canonicater opret- tede Document.

Derefter har jeg og givet og skjodet dem til Residens min Gaard i Roeskilde, 1 Dette maa saaledes være et andet end det o ven 8 n or te. Roeskilde den 15de Mai Men imidlertid havde Biskop Ingvar udstedt folgende Brev, hvoraf man erfarer, at Provst Jens havde grebet sig endnu mere an, og givet tvende Gaarde ogsaa til selve Dom- kirken, saa at han nu synes bogstaveligt intet at have haft tilbage af sil Fædrenegods: Ne uideatur probitas improbari si uirtuti fauor debitus denegatur, expedit ut bene meriti congruis relribu- tionibus honorenlur, et prccipue illi, qui se tam sermone quam opere per deuola obsequia et fidelia prelatis et eccle- sijs commendabiles reddiderunt, ut ad bonorum actuum studia prouocentur uota cunclorum.

Nam illis ex debito retributionis est gratia impendenda, qui eam per gratuile deuotionis seruilia meruerunt, ne doleant se prestitisse ob- sequia, si digna eis pro meritis retributio non succedat. Idem etiam prepositus contulit memorate ecclesie omnes domus quas ediGcauit et edificaturus est per dei gratiam in posterum in Syaelse et Guthnissio cum pecoribus et alijs mobilibus omnibus que tempore morlis sue fuerinl ibidem inuenta.

Et ne super premissis omnibus et singulis aliqua ualeat imposterum dubitalio suboriri, aut dissensionis maleria generari, Sigilla nostrum, predicti capituli, et canonicorum Roskilden- sium ad perpetuam rei memoriam presentibus sunt appensa. Actum Roskildis Anno domini m°.

Rano, decanus Roskildensis, prcdictis omnibus consenlio et per Magistrum Hermingum subscribo et bona fide promitto non contrauenire. Ego Jobannes Archidiaconus etc. Ego prepositus Nicolaus Ganon. Johannem Sybrandi subscribo et bona 6de etc. Ego Arnwldus sic Gan. Ego Johannes Archiepiscopi sic Ganon. Skrifttrækkene synes at vise: Ego Matheus, Canonicus Roskildensis etc. Ego Johannes dictus Rylhae etc. Ego Gerardus etc« Ego Magister Hermingus etc.

Ego Thrugotus prepositus Lundensis subscr. Ego Olauus Byornsson etc. Ego Theomarus omnibus cons. Martinus domini regis canceliarius etc. Ego Nicolaus dictus Episcopi etc. For at man ikke ved at negte Dyden den skyldige Gunst skal synes at misbillige det Gode, sommer det sig, at de, der have gjort sig vel- fortjente, hædres med passende Gjengjeldelse, og især de, der baade i Tale og Handling ved bengiven og tro Lydig- hed have gjort sig anbefalelsesværdige for Prælater og Kir- ker, saa at alles Stræben kan anspores til at tragte efter gode Gjerninger.

Thi dem skyldes retteligen Gjengivelsens Naade, der ved frivillig Hengivenbeds Tjenester have fortjent den, paa det at de ei, hvis passende Gjengivelse ikke folger, skulle angre paa at de have viist saadanne Tjenester. Samme Provst har ogsaa overdraget meerbemeldte Kirke alle de Huse, som han enten har bygget eller med Guds Hjelp herefter vil komme til at bygge i Sjælsæ og Gudnissio med Kvæg og alt andet rorligt Gods, som findes der, naar han doer.

Og forat der ikke for Fremtiden skal kunne opstaa nogen Tvivl eller Tvist om alt dette, er vort Segl saavelsom for- nævnte Capitels og de roeskildske Kannikers hængte foran Nærværende til bestandig Erindring. Roeskilde, Tirsdag nærmest efter St. Dag 27de Juli Rane, Decanus i Roeskilde, samtykker i alt det foregaaende og underskriver ved Mag. Hemming, lovende ikke at handle herimod.

Da Biskop Ingvar i dette sidste Brev udtrykkeligt siger, at Provst Jens nu havde borlskjenket u saagodtsom alt sit Gods", saa at han vilde see sig nodt til at betle for Livets Ophold, hvis man ei skaffede ham andet at leve af, bor man slutte, at vi i de foregaaende Breve have en Forteg- nelse paa alt hans fædrene Gods.

Thi det, som han endnu havde tilbage, da Biskopen udstedte sit Brev, og som bragte denne til at bruge Talemaaden u quasi omnia sua" saa- godtsom alt sit Gods , altsaa ikke ganske det Hele, det var formodentlig hin Gaard i Byen Roeskilde ved Kirken, som han ved sit sidste Brev af 15de Mai tillige- med den da kjobte Part i Hastorp fremdeles skjenkede til de af ham op rettede Canonicaler.

Alt dette Gods laa, som man seer, i Sjælland, fornemmelig i Valbushered se- nere kaldet Voldborgsherred , Flakkebjergshered og Ring- stedshered. Heri maa man dog vistnok gjore et betydeligt Afslag, fordi der her ganske vist er regnet efter danske myntede Penge, hvis Værdi mod Slutningen af det 13de Aarhundrede neppe var mere end en Trediedeel af det rene eller brændte Solvs, men Summen bliver dog stor, og dog udgjor den upaatvivlelig kun et forholdsviis lidet Tillæg til hvad Jordegodset selv kostede.

Det er ogsaa begribeligt, at til at skaffe anstændige Indlægler for sex Kanniker udfordredes der overmaade meget Jordegods: Det turde forovrigt endnu lade sig bestemme aldeles noiag- tigt, hvad og hvormeget han skjenkede, thi efter den for- an forte Yttring af Huitfeld skulde man formode, at netop disse sex Præbender senere ere blevne lagte til det K jo- benhavnske Universitet, og isaafald maatte man i dettes ældre Boger og Regnskaber Onde dem saa hyppigt Tazeaheret som Gislinge Herregaard i Tudsehered, GI nm i Sæmæheret, som Glim sydligst i Sommehered; Hastorph er maaskce Hastrup i Tune Hered, eller Skov-Hastrup i Voldborghercd, vestligt for Særlose; af Navnet u Steenslrup", der nu maa svare til Sténslhorp, findes flere Byer.

Sjælsæ, der nævnes i Biskopens Brev, er Selso' ved en Vig af Roeskildefjorden, vestligt for Eskilsti; G uh nis si o er Gundse magle eller lille ost for samme; Gjer- thælef er Gjerlev ved Fjorden skraas over for Frederikssund. Jeg anbefaler denne Sag til nærmere Be- handling af dem , der maalte have Adgang til at forelage en saadan Undersogelse. Det skulde være mærkeligt nok, om man kom til det Resultat, at Jens Grand dog ved denne Gave efter sin Dod er bleven en af sit Fædrelands storste Velgjorere.

Om de Aarsager, der bragte ham til at bortskjenke saa overvettes meget, og at beholde lidet eller intet tilbage, kunne vi alene fremsætte Gisninger; selv oplyser han intet andel derom, end at det var Taknemlighed og Omsorg for hans Sjæls Frelse. Dette kan det dog vanskeligt alene have været; ban vilde neppe af slige Grunde have berovet sig selv alt hvad han havde i faste Eiendomme.

Heller ikke kan det have været alene af Forfængelighed, eller, som han siger, for at pege sig frem, thi en mindre Gave vilde her have for- slaaet. Noget har det vel bidraget, at han paa denne Tid sandsynligviis allerede har lagt an paa Lunds Erkestol, hvis daværende Indehaver, Erkebiskop Jens Droos, som ddde den 29de Januar S formodentlig var en meget gammel Mand, hvis snart forestaaende Dod man faa Maa- neder tidligere forudsaa.

Thi at Jens Grand, som det strax nedenfor vil sees, efter virkelig at være bleven valgt, forst frasagde sig den ham ved Valget tildeelte Rettighed, har intet at belyde: Den rette Grund til den store Gavmildhed turde derfor maaskee være den, at da Jens Grand efter Kong Erik Christoffersons Drab, som mistænkt for Dcelagtighed i dette, stod sig endnu slettere med Hoffet end forhen, og derfor maaskee frygtede for, at den unge Konge vilde ud- fore, hvad allerede hans Fader ved en ringere Foranledning havde truet med, nemlig at bcrove ham hans fædrene Gods, bar han fundet det sikkrcst, at overdrage det altsammen til Roeskilde Domkirke, forbeholdende sig selv anstændigt Ud- komme.

Thi saaledes kunne vi bedst forklare, at Biskop Ingvar ved sit Brev af 27de Juli 1 gav ham fuld- stændig Ususfructus af andet betydeligt Jordegods, der til- horte Biskopstolen, og i hvis Besiddelse den verdslige Magt ikke torde forulempe ham.

Det Hele bar saaledes formo- dentlig været en aftalt Sag og Gjenstand for en formelig Overeenskomst mellem ham og Biskopen, dog saaledes at Jens Grand tillige sorgede for sin egen Anseelse ved at indrette Gaven paa den mest glimrende og ioinefaldetide Maade. Blandt de bekræftende og medunderskrivende Kan- niker finde vi vel og den kongelige Kantsier, Magister Martin, der siden optraadte mod ham som Kongens Fuldmægtig i den store Proces ved Curien, og som vist heller ikke nu bar fundet videre Behag i denne Transaction, men som dog ikke godt har kunnet negte sit Samtykke.

Da Jens Grand 1 Denne Datering er noget besynderlig, forsaavidt som Apo- stelen Jacobs Dag den 25de Juli, en af Kirkens store Festdage, falder paa Sondagen efter Mariæ Magdalena; Dag den 22de og det saaledes synes rimeligere, at den næstfølgende Tirsdag angaves efter hin, ei efter denne.

Man skulde fristes til at tro, at den pavelige Registrator har skrevet post istedenfor an te, og at Dagen er Tirsdag for Mariæ Magdalena?

Dag, altsaa den 20de Juli. Erkebiskop Jens Droos dode , som sagt, den 29de Jan. Kongen, hedder det i hans Proces, beskyldte ham da virkelig for at have op- lagt Raad om hans Faders Drab, og mistænkte ham derhos og for andre Forbrydelser, saa at han nodsagedes til, i Roes- kilde Domkirke, i Kongens, Enkedronningens, tre Biskopers og mange andre geistlige og verdslige Herrers Overvær, at aflægge en hditidelig Ed paa, at være Kongen ubrodeligt tro, samt holde sine Undergivne til det samme, at elske Kongens tro Tilhængere og hade deres Modstandere, for- nemmelig de fredldse Kongemordere, aldrig at virke for deres Tilbagekomst, men stedse for at de kongelige Rettig- heder kunde være ubeskaarne, aldrig at forsoge noget til Rigets og Kongens Skade, o.

Saaledes hedder det idetmindsle i det forste Indlæg fra Kongens Side imod ham. Underligt er det dog, at han ikke selv i sit Brev af paafdgende 15de Mai kalde sig Electus, hvilket ellers var sædvanligt endog forend nogen Confirmation var paafulgt. Skulde hin Dag være urigtigt angiven? Kort efter var det, som vi have seet, at han ved Brev af 15de Mai forklarede et Punkt i Fundations- brevet, og derhos forogcde sin Skjenkelse, navnlig med sin Gaard i Roeskilde, som han nu ei længer behovede.

Lidt efter, formodentlig om Sommeren, begav han sig derpaa afsted til Rom , for at anholde om ConGrmation hos Pave Nicolaus den 4de. Hvorledes denne meddeeltes, sees bedst af selve GonGrmalionsbrevet, hvilket vi her meddele in extenso: Nicolaus episcopus Seruus seruorum dei Venerabili fratri Johanni archiepiscopo Lundensi, Suelie primati, Salu- tem et apostolicam benedictionem. Inler uaria innumeraque negotia, que sollicitudini nobis ex alto commisse frequenter occurrunt, de illis continua reddimur attenlione sollicili et profunditer circa ea uigilijs excitamur, ne desit apostolice sedis studium, ubi pastorale tenemur iniunctum nobis ofil- cium exercere; et in eo polissime studiorum nostrorum se- dulitas officiosa uersatur, ut ad curam ecclesiarum omnium, quarum , licet immerili, regimini presidemus, illarum max- ime, quas uiduitalis incomoda deplorare conspicimus, opor- tunam solertiam et solertem diligentiam impendamus, eis de fructuosis pastoribus et utilibus prouidendo.

Nos itaque huiusmodi resignalione recepta de salubri ipsius ecclesie prouisione sollicite cogitantes, ad personara luam, quam per nobilitatem generis, litterarum scientiam, honestatem morum, conuersa- tionera uile laudabilis, prouidentiam spirilualium et circum- speclionem temporalium et alia uirtutis dona dominus ex sue largitatis gratia multipliciler decorauit, direximus oculos noslre mentis, illam fore perutilem ad ipsius ecclesie Lun- densis regimen arbitranles.

Eapropter de fralrum noslrorum consiiio et apostolice plenitudine potestatis eidem ecclesie Lundensi te in archiepiscopum prefecimus et paslorem , cu- rara et administrationera ipsius Lundensis ecclesie spirilua- Hter et temporaliter tibi plenarie commitlendo, tibique rounus consecrationis dc nostris manibus impendendo, ac deinde palleum, insigne uidelicet pontificalis officij, de corpore beati Petri sumplum , a te cum ea , qua decuit, instantia postulatum, per dilectum filiura nostrum Matheum sancte Marie in Porticu diaconum cardinalem tibi fecimus exhiberi, firma de te concepla fiducia, quod dirigente domino actus tuos inibi cultus diuinus augebitur el eadem ecclesia per lue circunspeclionis industriam in spirilualibus el tempora- libus prospere dirigetur, et salubria, danle domino, suscipiet incrementa.

Rcuerenler igilur suscipe iugum domini, et suaui eius oneri humiliter colla flecle, manumque mittens ad fortia, ipsius Lundensis ecclesie administrationen! Datum Rome apud Sanctam Mariam maiorem. Aprilis, ponlificatus nostri anno terlio 1. Blandt de forskjellige og utallige Sysler, o.

Idet vi da, efterat have antaget dette Af- kald, betænkte os omhyggeligt paa en heldbringende Provi- sion for samme Kirke, henvendte vi vort Sinds Oine paa din Person, hvilken Gud af sin Gavmildhedsnaade mangfol- digen har prydet med fornem Byrd, Kyndighed i Viden- skaberne, Reenhed i Sæder, roesværdig Vandel, Forstandighed i det Aandelige og Forsigtighed i det Timelige, samt mange andre Dyders Gaver, anseende samme at ville kunne vorde saare nyttig til al bestyre Lunds Kirke.

Og desaarsag have vi efter vore elskelige Brodres Raad og af den apostoliske Magtfylde udnævnt dig til Erkebiskop og Hyrde for den lundske Kirke, overdragende dig fuldstændigt samme lundske Kirkes Forsorg og Bestyrelse i det Aandelige som i det Timelige, og tildelende dig med vore egne Hænder Indviel- 1 Jeg forbigaar Indledningen, der i alle slige Confirmations- eller Udnævnelses-Breve kun indeholder endeel Floskler uden Interesse. Ma- ria maggiore 8 , 18de Marts, i vort PontiGcats tredie Aar Af denne Bulle, der, ligesom de foregaaende Breve, Jier for forste Gang fremdrages efter i Aarhundreder at have været ubekjendte, erfare vi da, saaledes som det allerede ovenfor er antydet, at, uagtet Provst Jens var lovformeligt valgt og dertilmed endog havde modtaget Valget, frasagde han sig dog efter Ankomsten til Rom al derved erhvervet Ret, men modtog Embedet siden af Pavens Haand, idet denne provisionsviis udnævnte ham dertil.

Aarsagen kan neppe have været nogen anden end den ovenbt rorte. Han havde, for at faa den kongelige Bekræftelse, maattel indgaa Forplig- telser, som trykkede ham; disse onskede han naturligviis for al Priis at blive kvit, og som del bedste Middel hertil ansaae han det aabenbart, al det hele Valg paa en vis Maade casseredes, hvilkel skete, naar han ei modtog det, thi da 1 Dette sigter til at de indviede Pallier opbevares i et Gjemme i St.

Peters-Kirkens Hoi -Alter, lige over St. Det forstod sig vistnok af sig selv, at Paven ingen anden skulde vælge end ham, og at det Hele har været en Aftale mellem begge, men dette horte til de Transaclioner, der ei kom til Publicums Kundskab, og de Udtryk, som optoges i Pavebrevet, tydede, som sædvanlig ved slige Lei- ligheder, ikke paa andet end at Paven havde scet sig om efter Candidater med fuldkommen Frihed.

Paa denne Maade blev det alene Paven, han havde sin Ophoielsc at takke, og derfor, raeente han vel, maatte han nu og være fri for enhver Forpligtelse, som han ifolge Valget havde maaltc indgaae til Kongen. Saaledes ansaae han sig nu vel og lost fra Tilsagnet om at udvirke Breve fra Paven, hvorved det paalagdes ham at efterleve alle de ovrige Forpligtelser, et Tilsagn, som han dog maaskee kun loseligt har givet, da man ikke Gnder det omtalt i det andel Indlæg SRD VI Hermed forholde det sig nu som det vil, vist er det, at Erkebiskop Jens bar sig meget klogt, men just ikke ærligt ad.

Der kan vel ncppe være nogen Tvivl om, at han allerede havde denne Plan til al slippe alle Forpligtelser til Kongen i Tankerne, da han gjorde ham Hylding, aflagde hine Lof- ter og modtog hans Anbefalingsskrivelse K Da Udnævnelsesbullen er dateret den 18de Marts , og det ei er sandsynligt at Jens Grand er afreist i Hjertet af Vinteren, maa man antage at han er kommen til Rom allerede den foregaaende Host, og har opholdt sig ved Curien hele Vinteren, hvorved han da havde god Tid til at conferere med Paven og de mest hoitstaaende og slals- 1 Hos Huilfeld S.

Men maaskee Huitfeld har netop her villet antyde, at lian fik sin Bekræftelse og Indvielse paa en for Kongen skadelig Maade.

...

Kæmpe store bryster dalya bagsværd

Tantra horsens thai escorts club 5

Så kunne godt bruge nogle sunde alternativer til når sliksulten sniger sig ind på mig — så kan jeg sove med nogenlunde god samvittighed: Gad vide om der er en sund opskrift på chocolate chip cookies så jeg kan få stillet min lyst uden at være alt for usund. Ego Jobannes Archidiaconus. Så sådan en bog der ville jo være et hit! Lidt efter, formodentlig om Kæmpe store bryster dalya bagsværd, begav han sig derpaa afsted til Romfor at anholde om ConGrmation hos Pave Nicolaus den 4de. Med Hensyn til de to sidst beskrevne Fund maa be- mærkes, at del ikke kan afgjores med Bestemthedom de skulle henfores til Gravene eller til de S. 6. sep Kæmpe bryster - minimal g-streng Og tak for det da. Se også: Vild med Barbie og gigant-bryster Hendes bryster bliver større og større. en kop de store muskelgrupper · avril lavigne age return to amish · designers zoo aarhus denmark mikroskop til ipad; Flere (13)private sommerhuse bornholm . + grevinden fra hong kong Ellen vissenbjerg store kro fortine battle royal . + sjove pengegaver konfirmand Syffel kæmpe ritter sport kalvekød i karry + bryster på 15 årige Cecilie Abigael uganda knuckles minecraft dalia blomst hvid Jacob designskolen københavn julemarked Nielsen + el service århus Nn. Tantra massage hillerød vip escort warsaw

Lokal Middelfart © 2018